Fyns Galopklub er stolte over at kunne afholde konkurrencen "Best turned out" i samtlige galopløb på Fyens Væddeløbsbane! Konkurrencen er todelt med en præmie til kredsen omkring hesten der bliver udpeget som "best turned out" og så en præmie til en heldig blandt publikum.
Selve konkurrencen foregår ved, at vi har en jury, der i hvert løb udpeger den hest, de mener er gjort pænest i stand. Kredsen omkring denne hest modtager en gave, som kan afhentes ved en stand i nærheden af paddocken efter løbet.
Publikum har mulighed for at stemme på, hvilken hest, de mener, er gjort pænest i stand. Stemmesedlerne uddeles ved og i nærheden af paddocken, og de lægges i postkassen til samme formål, inden hestene går på banen for at cantre til start. Der trækkes lod blandt dem af publikum, der har stemt på den samme hest, som vores jury har udpeget. Den der bliver udtrukket, kan ligeledes hente sin præmie ved en stand i nærheden af paddocken efter løbet.