Solen skinnede over Fyens Væddeløbsbane, da galophestene for første gang i år satte hovene på det fynske græstæppe - og startskuddet lød til en velbesøgt og festlig galopdag med 4 velafviklede galopløb.


Her skal lyde en stor tak til alle trænere, ejere, jockeys, publikum o.s.v. for den store opbakning.


1. galopløb gik til Århus, da Torben Christensen trænede MAGGIE præcis fik næsen foran Red Cheek Fox på målstregen efter en spændende opløbskamp.


I 2. galopløb var det Klampenborg hesten GREY ZONE, som havde mest benzin i tanken da det gjaldt - og den grå Unni Jacobsen trænede vallak kunne snubbe sejren med 0,5 længde foran Miss Van Winkle.


Det traditionsrige KARL K. PEDERSENS MINDELØB blev afviklet som 3. løb, og her var samlet en felt af gode klasse 3 heste. Bedst af alle var dog 4-årige NORTHERN CARLRAS, som ser ud til at elske Fyn så meget, at han tog sejr nr. 3 i 3 forsøg! De næste over mål var Akara Li og lokale Hongkong Yob. Stort tillykke til kredsen omkring NORTHERN CARLRAS, træner Rikke Rohbach Bonde og jockey Nicolaj Stott.


I dagens sidste løb stod der FYN over hele linjen i det dagens sidste vinder blev lokalejede og -trænede ESPHAHAN. Den 6-årige vallak var helt overlegen - og blev styret til sejr med sikker hånd af rutinerede Jacob Johansen. På de næste pladser fulgte også fynboer da Lemon var nr. 2 og Go Win Casino nr. 3. ESPHAHAN trænes af Bolette Rosenlund.


Det var dejligt med masser af publikum på banen - både inde og ude blev der hygget igennem - og vi glæder os allerede til næste galopdag på Fyn som afholdes 20.07.2022.




15.05.2022
tak for en super galopdag!