Kære alle sammen


Opfølgning fra sidste start.


Frankthetank startede i Odense d. 29/5, hvor han endte på en 5. plads. Han kom godt fra start og førte feltet an indtil opløbet, hvor Jacob følte, at Frank ikke kæmpede mere. Frank pustede meget efter løbet og hang lidt i foderet et par dage efter, så han var tydeligvis ikke helt på toppen.


Vi var på banen for at træne i går, og da føltes han helt fin igen.


Næste start

Frank er meldt til start i Århus på tirsdag, hvor han skal ud i 4. løb. Det er et handicap over 1550 meter, hvor der er 10 deltagere. Jacob Johansen sidder op, og vægten er 61 kg. Løbet er programsat til klokken 19.24.

Hesteejer for en dag er medlemsnummer 41 Ruth Antonsen og Ivan Hansen.


Elusive Island skal også med til Århus, og han starter i løb 5 kl. 19.47. Dette er også et handicap over 1550 meter, hvilket er lige det korteste til Elusive Island. Han har dog tidligere vundet på denne distance i Århus. Jacob rider også Elusive denne gang, og vægten er 62 kg. Der er 11 heste med i løbet, og Elusive har fået nummer 1. Hesteejer for en dag er medlemsnummer 59 Jesper Larsen.


Tillykke med udtrækningen - vi håber I har lyst til en lille aftentur på tirsdag og glæder os til at se jer på banen. Husk også at slå et smut forbi kontoret på Fyens Væddeløbsbane, så I kan få jeres gaverkort til banens restaurant Equi. Det er altid en god ide at bestille bord, når I ønsker at benytte gavekortet. Bordbestilling til Kim på kontoret :-)


God sommerdag til alle


Mvh

Racing Club Fyn

Linda Hansen





Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Sed malesuada faucibus ex nec ultricies. Donec mattis egestas nisi non pretium. Suspendisse nec eros ut erat facilisis maximus. In congue et leo in varius. Vestibulum sit amet felis ornare, commodo orci ut, feugiat lorem.